Eventyrgårdens Værdigrundlag

Næstved Kommune, har i Børn- og Unge politikken, defineret 5 værdier som bør kendetegne børnene og de unges hverdag, og som de har med sig ind i deres voksentilværelse.

Værdierne er:

Livsglæde – ansvarlighed – rummelighed – sundhed – og kompetencer

 

Disse værdier betragter vi i Eventyrgården, som kommunens overordnede værdier, dvs. et udgangspunkt for udarbejdelsen af institutionens eget værdigrundlag.

Værdigrundlaget er udarbejdet gennem en 1 år lang arbejdsproces via narrativer. Processen mundede ud i 8 værdier, hvor der efterfølgende blev sat en arbejdsdag af til udarbejdelse af de endelige fortællinger og definitioner – det endelig værdigrundlag er udarbejdet ved hjælp af en japansk udviklingsmetode. Det er vigtigt for Eventyrgården at værdierne udspringer af Næstved Kommunes værdier, og samtidig er hængt op på handlinger, således at værdierne fremstår synligt i det daglige pædagogiske arbejde og samarbejde. For at det skal være en dynamisk og fremadrettet proces, har der i foråret 2012 været gennemført en proces, hvor værdierne er blevet genfortalt sammen med en refleksion over, hvordan handlingerne og dermed værdierne fremstår tydelige og synlige i den pædagogiske praksis. Eventyrgårdens værdigrundlag er derfor gennemreflekteret og et kulturelt værdifuldt arbejdsredskab på alle niveauer.

Eventyrgårdens værdigrundlag og hvad betyder det for institutionen.


Anerkendelse:

Definition af anerkendelse:

At det jeg siger, bliver forstået, og respekteret.

At jeg bliver mødt hvor jeg er.

At jeg bliver hørt og taget alvorligt.

At min personlighed og personlige grænser bliver respekteret.

At jeg bliver accepteret, på trods af uenigheder.

At jeg kan komme med spørgsmål og kritik.

At der bliver vist interesse for én.

At jeg kan forholde mig til positiv og negativ kritik.

At vi anerkender hinanden trods forskelligheder.

En fortælling om anerkendelse:

En medarbejder har svært ved at sige noget i store forsamlinger. Hun har alligevel rejst sig op og sagt/talt til et P-møde. Det bliver bagefter bemærket og i talesat af en kollega til hende, hvor godt hun klarede det, og at det gik rigtigt godt. Hun fortæller efterfølgende, at hun følte sig anerkendt, at hun har det godt bagefter, føler det har været en succesoplevelse, og dermed klar på at gøre det igen.

 

Hvordan kan vi gøre mere af det:

· Vi skal ikke være bange for at dumme os.

· Arbejde på at udvikle vores relationer, såvel faglig som personligt.

· Øve os I at sige ja.... J
 

Humor (herunder åbenhed):

Definition af humor (herunder åbenhed):

Vi tænker at humor hviler på et tillidsfuldt samspil og tryghed mellem mennesker.

Hvis ikke dette er til stede kan det opfattes negativt.

Humor skaber glæde, positivitet, afslappethed og tryghed. Dette skaber et godt arbejdsmiljø

En fortælling om humor.

Humor i vores børnehave og vuggestue betyder at børnene oplever at de voksne kan være sjove og fjollede og kan drille hinanden. Humor i hverdagen giver børnene en oplevelse af frihed og livsglæde og retten til at være barn. Vi mener også humor er vigtigt fordi det fortæller noget om, at det er sjovt at være i Eventyrgården.

 

Hvordan kan vi gøre mere af det:

· Vi kan afstemme hinandens forventninger til humor.

· ALDRIG lave sjov på børnenes bekostning.

· Respektere hinandens grænser for hvad der er sjovt.
 

Initiativ.

Definition af initiativ:

At jeg tør at vurdere, beslutte og gøre.

At jeg har øjne og øre åbne for andres ideer.

At jeg selv er ansvarlig for at føre mine ideer ud i livet.

At jeg har mulighed for at komme med mine ideer.

At mine initiativer bliver modtaget som positive handlinger.

At jeg engagerer mig.

At jeg færdiggør det jeg selv starter, eller sikrer mig at jeg får hjælp til det.

 

En fortælling om initiativ.
Jeg er alene på stuen – mange har brug for min hjælp – jeg hører mit navn blive nævnt hele tiden – det er ligeved at være i overkanten. En kollega ser at jeg har brug for hjælp og begynder at skifte mine børn.

 

Hvordan kan vi gøre mere af det:

· Vær opmærksom på at personer og situationer omkring dig.

· Vær åben og kom med forslag og ideer.

· Husk at fortælle initiativtageren om det gode han/hendes forslag gjorde for dig.
 

Refleksion.

Definition af refleksion:

Eftertænksomhed som skaber udvikling.

At man ser sig selv og andre udefra. Laver en vurdering ud fra sine følelser, erfaringer, viden og mål


En fortælling om refleksion.

Peter er på stranden med børnehaven. Børnene løberne ned til vandet. De begynder at kaste sten i vandet. Peter råber vi kan slå smut med stenene. Pædagogen Sonja spørger Peter kan man bruge alle sten? Peter svarer eftertænksomt neej, - det er kun de flade. Peter fortæller senere, at han var på stranden i sidste weekend med far, hvor han lærte at slå smut.

 

Hvad skal vi gøre mere af:

· Vi skal bruge vores nysgerrighed til at åbne børnenes univers.

· Vi skal have fokus på refleksionen når vi planlægger, udfører, dokumenterer og evaluerer vores pædagogiske praksis.

 

Tillid/tryghed.

Definition af tillid/tryghed:

- At jeg føler mig hørt, set og forstået.

- At jeg bliver mødt ligeværdigt.

- At jeg bliver respekteret.

- At jeg møder nærvær og imødekommenhed.

- At jeg oplever gensidig åbenhed og ærlighed.

- At jeg har tillid til de valg mine kollegaer træffer og det gør mig tryg

 

En fortælling om tillid/tryghed.

I forbindelse med et projekt på Sommerfuglestuen, byggede de projektet langsom op. De arbejdede sig i fremad i små skridt, efter børnenes spor, således at børnene var deltagende og følte ejerskab af alle dele af projektet.

Hvad skal vi gøre mere af:

· Vi skal sætte konkrete og overskuelige mål.

· Vi skal forberede os grundigt og have en realistisk tidsramme.
 

Fællesskabsfølelse.

Definition af Fællesskabsfølelse:

- At vi skaber den sociale kapital.

- At vi føler os betydningsfulde og værdsatte.

- At vi sammen udvikler os individuelt.

- At der er vilje til at skabe en fællesskabs følelse.

- At vi føler at vi er en del af et fællesskab.

- At vi benytter de forskellige evner vores kollegaer besidder.

Der ligger et stort engagement i personalet, om at hele huset gerne vil have en fællesskabsfølelse.

 

En fortælling om fællesskabsfølelse:

Arbejdet med læreplaner kan give en følelse af fællesskab, når vi arbejder mod samme mål. Et eksempel på dette er da vi afholdt ”OL 2012”. I forbindelse med dette projekt var der en fællesskabsfølelse hos børnene, da de største børn hjalp de mindre børn rundt.

 

Hvad skal vi gøre mere af:

· At alle har kendskab til baggrunden for, og målene for, detailplanen/projektet for at sikre ejerskab og involvering i hele processen. Fra ide fase til gennemførsel.

· Målene skal omsættes til konkrete handleplaner.
 

Samarbejde.

Definition af samarbejde:

- At hjælpe hinanden og løse opgaver og udfordringer i fællesskab.

- At være lyttende overfor kollegaer, børn og forældre.

- At tage hensyn til kollegaers, forældres og deres børns forskeligheder og behov.

- At alle føler sig ligeværdige og betydningsfulde i samarbejdet.

- At få og også huske at give et skulderklap.

- At være opmærksom på hinanden og handle derefter.

- At skabe fælles løsninger med forældrene og accepterer hinandens erfaringer med barnet.

En fortælling om samarbejde:

Stuen sidder og skal arbejde med at planlægge den næste detailplan. Der kommer mange ideer på bordet. Alle er åbne overfor hinandens ideer, og personalet supplerer hinanden. Senere da detailplanen skal gennemføres, mærker personalet stor opbakning fra forældrene. De stiller nysgerrige spørgsmål og vil gerne bidrage i arbejdet.

Hvad skal vi gøre mere af:

· Vi skal være undrende og nysgerrige på hinandens arbejde og metoder.

· Vi skal prioritere og blive bedre til evalueringen af læreplansarbejdet.